Fugleinfluenzavirus fundet i køer i USA

Fugleinfluenzavirus er påvist i flere køer fra malkekvægsbesætninger i seks forskellige amerikanske stater. Fundet er usædvanligt, da drøvtyggere anses for at være meget lidt modtagelige for alle influenza A virus, herunder fugleinfluenzavirus. Køerne blev testet, da de udviste tegn på sygdom, som viste sig ved fald i mælkeydelse, yverbetændelse, nedsat foderoptag, let forhøjet temperatur og/eller lettere tegn på luftvejssygdom. I forbindelse med udbrud i en besætning i Texas testede en person, der havde kontakt til de smittede køer, også positiv for fugleinfluenzavirus. Personen havde en let øjenbetændelse, hvilket tidligere er set i mennesker, der er blevet eksponeret for fugleinfluenzavirus. Endvidere er virus påvist i en kat i en af de ramte besætninger.

Virus isoleret fra køer i Texas tilhører subtypen H5N1, undergruppe 2.3.4.4b. Det er den samme undergruppe af H5N1 fugleinfluenzavirus, der de senere år har cirkuleret i USA og resten af verden, herunder Danmark. Virus adskiller sig dog markant fra de europæiske virus, idet halvdelen af generne er anderledes, men har til gengæld stor lighed med virus isoleret fra vilde fugle i USA.
Det vides ikke, hvordan køerne er blevet smittet, men den store lighed mellem virus påvist i vilde fugle og i køerne indikerer, at køerne er smittet direkte eller indirekte fra vilde fugle. Andelen af smittede køer inden for de ramte besætninger er relativt højt, men det vides ikke om dette betyder, at der har været smitte mellem køerne eller om de er smittet fra en fælles kilde. Det er også uklart om smitten har spredt sig mellem de ramte besætninger eller om det er separate, uafhængige introduktioner/hændelser. Der er ikke rapporteret om fund af virus i kødkvæg. Fugleinfluenzavirus er aldrig påvist i køer uden for USA.

Kun få virus fra køerne er på nuværende tidspunkt genetisk karakteriseret, og man har endnu ikke påvist ændringer i virus, der tilsiger forøget risiko for tilpasning til pattedyr. Virus isoleret fra personen med øjenbetændelse i Texas havde derimod en ændring i arvematerialet (mutation E627K), som er en velkendt markør for øget tilpasning i pattedyr, herunder mennesker. Der er dog intet der tyder på spredning mellem mennesker.

De amerikanske myndigheder følger op på situationen og vil løbende give flere informationer. DK-VET følger udviklingen nøje og drøfter løbende situationen med andre danske institutioner og myndigheder i regi af ”Koordinationsgruppen for Zoonoser (KOZO)”.

Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET) er et samarbejde mellem Københavns Universitet og Statens Serum Institut, som varetager den veterinære myndighedsopgave. Dette omfatter blandt andet sygdomsovervågning og varetagelse af konkrete beredskabsopgaver, eksempelvis ved mistanke om sygdomsudbrud med alvorlige smitsomme husdyrsygdomme.