MRSA opstod i pindsvin længe før man begyndte at bruge antibiotika

Opdagelsen af antibiotika for mere end 80 år siden har ført til store forbedringer i menneskers og dyrs sundhed. Men hver gang man har taget et nyt antibiotika i brug, har bakterierne svaret hurtigt igen ved at blive resistente. Derfor har man indtil nu regnet med, at resistens i sygdomsfremkaldende bakterier er et moderne fænomen, der er drevet af vores brug af antibiotika. Dog har det været et stort mysterium, hvordan resistens kunne opstå så hurtigt.

Nu har et nyt studie imidlertid løst en del af gåden. Det er ledet af forskere fra Statens Serum Institut (SSI), University of Cambridge og Wellcome Sanger Institute og er netop blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature.

Læs den videnskabelige artikel i Nature: Emergence of methicillin resistance predates clinical use of antibiotics

Pindsvin bærer MRSA

Det nye studie viser, at MRSA er vidt udbredt blandt pindsvin i flere vest- og centraleuropæiske lande. Det gælder blandt andet Danmark og Storbritannien samt New Zealand, hvor pindsvin kom til fra Storbritannien i sidste halvdel af 1800-tallet. Det viser sig, at bakterierne indeholder et gen, mecC, der gør dem resistente overfor methicillin.

”Den høje forekomst af mecC-MRSA hos pindsvin er overraskende, fordi der er tale om vilde dyr, som jo ikke er udsat for antibiotikabehandling”, fortæller Anders Rhod Larsen. Han er til daglig leder af Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens på SSI.

En svamp hos pindsvin producerer penicillin

Det fik forskerne til at lede efter andre forklaringer på tilstedeværelsen af mecC-MRSA i pindsvin.

”Vi faldt over et gammelt studie fra 1960’erne. Det viste, at en særlig svamp hos pindsvin er i stand til at producere et penicillin-lignende antibiotikum, der minder meget om methicillin”, siger seniorforsker Jesper Larsen fra SSI, som har ledet undersøgelsen. Han fortsætter:

”Vores undersøgelser viser, at svampen producerer to slags penicilliner. Tilsammen dræber de methicillin-følsomme Staphylococcus aureus bakterier men ikke MRSA”.

Her ses svampen (S) vokse i midten af en agar-plade, hvor der samtidig vokser MRSA-bakterier på venstre halvdel og MSSA-bakterier på højre halvdel. Svampen producerer antibiotika, som dræber MSSA-bakterier, men ikke MRSA, hvilket resulterer i en klar zone uden vækst.

Svampen dræber MSSA-bakterier, mens MRSA-bakterierne er i stand til at beskytte sig mod de antibiotika, som svampen producerer på overfladen af pindsvin.

MRSA er meget ældre end hidtil antaget

Fundet af mecC-MRSA bakterier i pindsvin fra New Zealand tyder på, at de allerede var tilstede i europæiske pindsvin, inden de blev indført til New Zealand i sidste halvdel af 1800-tallet. Altså lang tid før methicillin kom på markedet i 1959. Derfor valgte forskerne at finde ud af, hvornår mecC-MRSA opstod i pindsvin ved at undersøge deres arvemasse.

”Vores resultater viser, at mecC-MRSA allerede var tilstede i pindsvin i begyndelsen af 1800-tallet. Det underminerer dermed fuldstændig den gængse opfattelse, at MRSA opstod i mennesker som følge af vores brug af antibiotika til behandling af infektioner”, forklarer Jesper Larsen.

Fra pindsvin til husdyr og mennesker

Siden mecC-MRSA blev beskrevet for første gang i 2011, har man troet, at bakterierne kom fra køer. Denne teori viser sig nu at være forkert.

”Vores studie viser, at de stammer fra pindsvin, hvorfra de bliver spredt til husdyr og mennesker”, siger Jesper Larsen.

For eksempel fandt forskerne en meget højere forekomst af mecC-MRSA i pindsvin end i husdyr og mennesker. På samme måde kunne de vise, at bakterierne mangler nogle af de funktioner, som gør andre stafylokokker i stand til at modstå køers og menneskers immunforsvar.

Desuden var der en klar geografisk og genetisk sammenhæng mellem forekomsten af mecC-MRSA i pindsvin og mennesker i de forskellige lande og endda på lokalt niveau.

”Vi fandt den største forekomst af mecC-MRSA i pindsvin fra Danmark og Storbritannien. Det er også de lande, hvor der oftest bliver fundet mecC-MRSA i husdyr og mennesker”, fortæller Jesper

Larsen. Han fortsætter:

”Vi kunne også vise, at mecC-MRSA bakterier fundet i pindsvin og mennesker fra Jylland var tæt beslægtede med hinanden men forskellige fra dem, der blev fundet på øerne. Det stemmer overens med, at pindsvin ikke vandrer så langt.”

MRSA spredes fra pindsvin til mennesker, enten direkte eller via husdyr. 

Nyt syn på antibiotikaresistens

Ifølge Anders Rhod Larsen giver de nye fund anledning til, at vi ændrer vores syn på antibiotikaresistens:

”Udviklingen af resistens overfor klinisk relevante antibiotika i bakterier fra vilde dyr med efterfølgende spredning til husdyr og mennesker viser, at der er en tæt forbindelse imellem disse reservoirs. Denne brede tilgang til sundhed kaldes One Health og er helt afgørende for, hvordan vi forstår og håndterer resistente bakterier, som i dag udgør en af de største trusler mod den globale sundhed, fødevaresikkerhed og økonomi.”

Skal vi være bange for pindsvin i vores haver?

Resultaterne af det nye studie rejser selvfølgelig spørgsmålet, om vi nu skal til at være bange for pindsvin i vores haver?

Det korte svar er nej. Mennesker får nemlig sjældent infektioner med mecC-MRSA bakterier, selvom de har været tilstede i pindsvin i mere end 200 år. Desuden nyder de fleste at have pindsvin i deres haver.

”Men det er vigtigt at huske på, at vilde dyr kan bære rundt på bakterier, parasitter, svampe og virusser, som i sjældne tilfælde kan føre til sygdom hos mennesker. Derfor er det vigtigt altid at holde en god håndhygiejne, når man fodrer og eventuelt rører ved pindsvinene. Både af hensyn til pindsvinene og os selv,” slutter Anders Rhod Larsen.

Læs mere

Læs den videnskabelige artikel i Nature: Emergence of methicillin resistance predates clinical use of antibiotics