Statens Serum Institut er klar til at udlevere de første ikke-registrerede veterinære vacciner
Statens Serum Institut (SSI) er nu klar til at udlevere produkterne Rocovac Neo og Streptovac.
Kunder, der har bestilt disse produkter, vil modtage dem i denne eller næste uge. Bestillinger på øvrige handelsvarer forventer vi at kunne levere i de førstkommende uger. Information om leveringsdato kan findes i vores produktoversigt på Bestil ikke-registrerede vacciner og sera under de enkelte vacciner og sera. SSI arbejder endvidere på at blive klar til at modtage bestillinger på autovacciner medio marts.
Vi beklager, at der stadig er kunder, der må vente på deres bestillinger. Det skyldes, at vi har haft meget kort tid til at forberede os, og at der er lange leveringstider på nogle af produkterne. Beslutningen om, at det er SSI, der skal stå for forsyningen af ikke-registrerede veterinære vacciner blev taget lige før jul. Læs nyheden her.
SSI er bekendt med, at der er akut mangel på visse ikke-registrerede vacciner og sera. Vi gør, hvad vi kan for at få de bestilte produkter hjem.